22. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary efter besøg hjemme på Amalienborg: Det var en stor fornøjelse

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
For kronprinsesse Mary var det en fornøjelse at få besøg fra Frankrig i dag hjemme i Frederik VIII’s Palæ.

Kronprinsesse Mary har fredag eftermiddag hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg taget imod en helt særlig fransk gæst.

- Det var en stor fornøjelse i dag at mødes med Frankrigs minister for national uddannelse og ungdom Gabriel Attal. Ministeren er kommet til Danmark for at få inspiration og input til arbejdet med at bekæmpe mobning og skabe bedre trivsel i de franske skoler, lyder det fra kronprinsessen i et opslag på kongehusets Instagramprofil, og Mary har mere på hjerte.

Kronprinsesse Mary takker for god snak

- På mødet i dag fortalte vi om den danske tilgang til mobning, og hvordan vi i Mary Fonden arbejder med at understøtte de positive inkluderende fællesskaber som en vej til at forebygge mobning og understøtte trivsel. Vi fortalte blandt andet om Fri for Mobberi, som vi har udviklet og driver sammen med Red Barnet, kommer det fra kronprinsessen, der stolt fortæller, at det nu er 15 år siden, at den første børnehave kom med i Fri for Mobber-programmet, som nu er ude i mere end halvdelen af alle daginstitutioner.

- Det er vi meget stolte over, og vi er glade for, at andre lande finder vores tilgang inspirerende, siger kronprinsesse Mary i Instagram-opslaget og takker ministeren for gode drøftelser.

Læs mere om: