22. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Mette og Morten havde slet ikke set det komme: Nu reagerer de på dommernes karakterer

Mette Sommer og Morten Kjeldgaard.
Mette Sommer og Morten Kjeldgaard.
Foto: Martin Høien
Influenceren Mette Sommer og dansepartneren Morten Kjeldgaard imponerede dommerne til ”Vild med dans”-premieren og sikrede sig førstepladsen.

34-årige Mette Sommer imponerede dommerne i sådan en grad, at Nikolaj Hübbe mente, at hun mindede om en professionel danser til ”Vild med dans”-premieren.

Her kastede influenceren og ”Bachelorette”-stjernen sig ud i en pasodoble med Morten Kjeldgaard, og det resulterede i en flot førsteplads med en samlet dommerkarakter på 25.

Da BILLED-BLADET mødte parret efter showet, var de helt rundt på gulvet og kunne næsten ikke forstå, at de havde fået så flotte karakterer.

- Jeg synes, at Mette er mega god, det er der ingen tvivl om, men jeg er stadigvæk lidt overrasket over, at dommerne var SÅ imponerede, lød det fra en forbavset Morten Kjeldgaard, som fortsatte:

- Jeg synes jo også, at Mette er sindssygt dygtig, og hun har rykket sig sindssygt meget. Men hun er åbenbart en cirkushest, når det virkelig gælder, og det havde jeg heller ikke set komme. Hun vil det virkelig, og det er man slet ikke i tvivl om.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-22/_mho6475.jpg
Foto: Martin Høien

Mette Sommer var helt enig med sin dansepartner, for hun havde slet ikke turdet håbe på så høje karakterer.

- Jeg blev mega overrasket! En ting er, hvordan man føler, når man selv er på gulvet, og noget andet er, hvad dommerne ser. Der sidder jo 10 øjne og kigger, sagde nydanseren, som gav den gas på dansegulvet og gav sin bedste version af dansen.

- Jeg ramte den lige i røven! Men det kan også være, at det bare er held, det ved jeg ikke. Morten havde lige talt mig til ro, inden jeg gik på gulvet, og det, tror jeg, hjalp rigtig meget. Det betyder rigtig meget, at ens partner er rolig.

Læs mere om: