25. sep. 2023
Af Marianne Singer

Dronning Margrethe og hendes familie sætter ny rekord: Det her er for vildt

Kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik, dronning Margrethe og kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe og hendes familie kan glæde sig over, at kongehusets Instagram-profil nu har rundet de 700.000 følgere. Sammen med Facebook-følgerne har de over en million følgere.

Siden 2016 har danskerne kunnet følge den danske kongelige familie tæt med ugentlige opslag på de sociale medier Facebook og Instagram - både fra private stunder og officielle opgaver og fejringer.

Undervejs har både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary jævnligt selv delt ord og billeder, mens deres børn samt prins Joachim og prinsesse Maries børn flere gange har stået bag kameraet, når der er blevet lagt billeder og videoer op.

Fra begyndelsen har der været en enorm interesse for de kongelige kanaler og nu kan dronningen og hendes familie glæde sig over endnu et højdepunkt i den opadgående kurve med antal følgere.

Således har kongehusets Instagram-profil nu rundet 700.000 følgere, hvilket må skabe enorm glæde hos den danske kongelige familie.

Kongehusets seneste opslag på Instagram fra dronningens besøg i Hørsholm Kirke i weekenden:

Det første opslag på kongehusets Instagram den 31. maj 2016:

På Facebook har kongehuset 364.000 følgere og samlet har den danske kongelige familie altså nu over en million følgere.

Til sammenligning har det norske kongehus 334.000 følgere på Instagram, mens det svenske kongehus har 583.000 følgere.

Læs mere om: