Stéphanie Surrugue åbner op om sit forhold: Sådan går det
I starten af året stod tv-journalist Stéphanie Surrugue, 46, frem med kollegaen, Lasse Engelbrecht, og sagde, at de to var blevet meget mere end kollegaer - nu var de kærester.
Siden har de to blandt andet nydt sommeren i Frankrig, hvor Stéphanie Surrugues familie er fra, og det er et land, som også Lasse kender godt.
Det har tv-journalisten tidligere fortalt til BILLED-BLADET, ligesom hun også afslørede, hvad hun ellers skulle bruge sin flere måneder lange orlov fra DR til. Det kan du læse mere om lige her:
Efter en dejlig og varm sommer, lader det til, at også kærligheden fortsat er brændende varm.
Overfor HER & NU afslører den garvede journalist nu lidt mere om, hvordan det går med kæresten, som hun ikke deler adresse med:
– Vi har hver vores lejlighed, og sådan bliver det ved. Især med hele det ejendomsvurdering-show. Vi beholder hver vores lejligheder lige nu, og der er ikke nogen, der har været nede på knæ endnu, sagde hun til mediet med et smil.