Camilla Dalsgaard var barnestjerne, og nu får det konsekvenser for Andreas Bo
Da ”Vild med dans” havde premiere i sidste uge, gik Andreas Bo på gulvet iført paryk, så han fik et mere latino-agtigt udtryk, og under denne uges træning er det så en anden hovedbeklædning, han har iført sig.
Det afslører en sjov video, som han og dansepartneren Camilla Dalsgaard har delt på Instagram.
Her kan man se ”Dagens Vits” fra danseparret, og tirsdag tager den udgangspunkt i, at Camilla Dalsgaard, 32, som teenager var med i børnefilmen ”Bøllebob og Smukke Sally”.
- Det viser sig, at Camilla har spillet hovedrollen som Smukke Sally i Bølle Bob-filmen fra 2005. Hun er aldrig kommet sig over det shine, forklarer Andreas Bo indledningsvis i videoen.
- Jeg kan ikke lægge det fra mig, uddyber Camilla Dalsgaard.
- Se, hvad hun tvinger andre til, fordi hun har været Smukke Sally i ”Bølle Bob”! Siger Andreas Bo herefter og filmer sit eget hoved, hvor man kan se ham iført en ungdommelig kasket, der sidder omvendt på i rigtig Bølle Bob-stil.
Hvorvidt 56-årige Andreas Bo kommer til at være iført kasket, når parret fredag aften skal danse vals, er tvivlsomt.
Se Andreas Bo iført Bølle Bob-kasket i videoen herunder: