Husker du ham fra TV 2-dokumentaren Stor mand? Nu afslører Stefan sit næste store mål
Det var en ærlig og sårbar Stefan, der tilbage i marts lod seerne komme helt tæt på i TV 2-dokumentaren ”Stor mand”.
Nu afslører Stefan i et opslag på sin Instagram-profil, hvad hans næste store mål er.
Billedet, der ledsager Stefans opslag, er ti år gammelt, og dengang tog han bussen i fitnesscenter tre gange om ugen. En bedrift og en aktivitet, han håber snart at være i stand til igen.
Et af de helt store mål, Stefan sigter efter, er nemlig atter at kunne tage bussen og fragte sig selv til og fra fitnesscentret.
Stefan har tidligere vejet over 300 kilo, men siden han igen startede op i et vægttabsforløb med sin personlige træner Henrik Duer, er kiloene raslet af ham.
For nylig afslørede Stefan sågar, at han har nået en kæmpe milepæl i sit vægttabsforløb og smidt imponerende 100 kilo.
Det er nemlig ikke første gang, at Stefan er under Henrik Duers kyndige vinger.
I opslaget ser man Stefan og Henrik Duer side om side i 2013, og dengang lykkedes det Stefan at gå fra 334 kilo til 208 kilo.
Et imponerende vægttab på svimlende 126 kilo.
Sidenhen tog Stefan dog de mange kilo på igen, hvilket han i opslaget blandt andet begrunder med, at han i en periode var hjemløs.
Du kan se opslaget her.