27. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

DR afslører nyt om Carmen Curlers – men TV 2 er klar til at give dem kamp til stregen

Maria Rossing og Morten Hee Andersen i "Carmen Curlers 2".
Maria Rossing og Morten Hee Andersen i "Carmen Curlers 2".
Foto: DR
Snart byder hver søndag på et nyt afsnit af "Carmen Curlers", men TV 2 er klar med et nyt og hæsblæsende serie-alternativ, der ligeledes sendes søndag aften.

Efteråret er begyndt, og det betyder, at tv-stationerne er klar med en række nye sæsoner og helt nye programmer til tv-seerne.

Sidste efterår var ”Carmen Curlers” er stort hit, og DR har netop afsløret, at serien vender tilbage på DR1 fra søndag den 15. oktober.

DR har i mange år været kendt for sine søndagsserier, men nu er TV 2 klar til at give dem kamp til stregen.

De er nemlig på trapperne med et alternativ til de seere, der foretrækker lidt uhygge og spænding søndag aften i form af en ny, dansk thriller.

Søndagen efter premieren på ”Carmen Curlers”, den 22. oktober, har TV 2 Play nemlig premiere på ”Oxen”, og fra den 29. oktober kan serien ses i bedste sendetid på hovedkanalen søndag aften.

”Oxen” er en helt ny thriller, der er baseret på Jens Henrik Jensens bøger om den tidligere jægersoldat Niels Oxen.

I hovedrollen ses Jacob Lohmann, mens Ellen Hillingsø er PET-chefen, og Josephine Park spiller PET-agent. Desuden medvirker blandt andre også Birgitte Hjort Sørensen, Claus Riis Østergaard, Henrik Birch, Mikael Birkkjær og Thue Ersted Rasmussen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-27/foto-foto_-mike-kolloffel_tv-2.jpg
Josephine Park og Jacob Lohmann i "Oxen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: