Aneke Rune afslører: Sådan har Holger Rune og kæresten mødt hinanden
Siden Holger Rune i juli spillede Wimbledon, har spekulationerne om en kæreste været på sit højeste.
I weekenden kunne den danske tennisspiller afsløre, at rygterne var sande.
For den ene af de to ”veninder” Holger Rune havde med som gæster til Wimbledon, var hans kæreste.
Hun hedder Caroline Donzella.
Selv om offentligheden endnu ikke ved så meget om hende, så er det kendt, at hun er model og direktør i et ejendomsfirma i Monte Carlo.
Nu kan den stolte svigermor Aneke Rune dog afsløre nye detaljer om parret.
Det skriver B.T.
For Holger Runes mor løfter nemlig sløret for, hvordan det unge par mødte hinanden.
- De har mødt hinanden i Monaco, hvor Caroline bor. De bor ikke så langt fra hinanden. Og det er jo to smukke mennesker, så man kan da godt forstå, at de fik et godt øje til hinanden, skriver Aneke Rune i en skriftlig besked til avisen.
Derudover afslører hun også, at familien er vilde med Holger Runes nye kæreste.