Oscar og Britt Siesbye løfter sløret: Har lagt private planer med Joachim og Marie
I mange år har Oscar og Britt Siesbye været nære venner med prins Joachim.
De var også blandt gæster, da grev Henrik blev konfirmeret tidligere på året.
Til premieren på det nye show i Wallmans deltog Oscar og Britt Sisbye, og her satte de ord på nye planer, der har med prins Joachim og prinsesse Marie at gøre.
De påtænker nemlig at besøge prins Joachim, prinsesse Marie og deres to børn grev Henrik og komtesse Athena i Washington D.C.
- Selvfølgelig skal vi besøge dem. Det har vi planer om. Vi har været i Washington før, men vi glæder os til at komme tilbage, fortæller Britt Siesbye til BILLED-BLADET.
Prins Joachim og familien rykkede i sommer til den amerikanske by, hvor prinsen er begyndt i sit nye job som forsvarsindustriattaché.
Det var dog ikke prinseparret, Oscar og Britt Siesbye fik fornøjelsen af at dele bord med til premieren.
I stedet var det skuespiller Preben Kristen og hans mand Søren Hedegaard, der er frisør blandt andet for kronprinsesse Mary.
Heldigvis var de glade for selskabet.
- Det er en skøn aften. Det er fantastisk, konstaterer Oscar Siesbye.
- Vi har det bedste selskab lige her, uddyber Britt Siesbye.