28. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Det var helt anderledes i år: Derfor var kronprins Frederik i Jylland

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Christer Holte
Kronprins Frederik tog turen til Herning for at overrække en helt særlig pris.

Det var en veloplagt kronprins Frederik, som torsdag tog turen til Herning for at deltage i Dansk Industris årlige topmøde.

Her skulle han holde tale og præsentere årets vinder af DI Prisen.

Kronprinsen måtte rejse længere end sædvanligt for at deltage i arrangementet, for normalt bliver topmødet nemlig holdt i Industriens Hus i København.

I år var det helt anderledes og større end nogensinde. Topmødet løb af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning med deltagelse af toppolitikere og 1.400 erhvervsledere fra hele Danmark.

Mange af DI’s medlemmer kommer fra Jylland, så derfor blev lokationen rykket fra hovedstaden til Herning.

Kronprins Frederik fik æren af at overrække DI Prisen til administrerende direktør i Give, Steel Torben Larsen.

- At tage et samfundsansvar, som så mange virksomheder gør hver eneste dag, er mange ting. Det er, når man for eksempel gør en forskel for unge mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste - på arbejdsmarkedet såvel som i livet. Så gør man ikke blot en forskel for lokalsamfundet. Men også for Danmark som helhed, sagde kronprins Frederik fra scenen.

Derefter overrakte han diplom og blomster til vinderen, Torben Larsen.

Han modtog prisen for at tage et særligt socialt ansvar for unge, som ikke tager den lige vej igennem livet.

Prisen uddeles årligt til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats inden for et aktuelt tema i erhvervslivet og samfundet.

Her ses kronprins Frederik sammen med administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, Torben Larsens døtre Sarah og Line, prisvinderen selv og bestyrelsesleder i DI, Klaus Holse.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-28/pris_di2023.jpg
Foto: Christer Holte

Læs mere om: