Hoffet bekræfter: Estelle deltager i prins Christians 18-års fødselsdagsfest
På prins Christians fødselsdag den 15. oktober holder dronning Margrethe en stor festmiddag for sit barnebarn – og på et usædvanligt børnevenligt tidspunkt: Det starter allerede kl. 17.00.
Men det passer perfekt for den svenske prinsesse Estelle på 11 år.
Hun deltager nemlig også i festen.
Det bekræfter det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren:
– Dele af kronprinsessefamilien rejser til København, fortæller hun til Svensk Dam.
Prinsesse Estelle følges med kronprinsesse Victoria
Hun fortæller derudover, Estelle får selskab af sin mor, kronprinsesse Victoria.
Victoria er prins Christians gudmor, og hun gik desværre glip af prinsens konfirmation på grund af pandemien.
Men nu tager hun altså revanche, når han nu bliver myndig.
Flere andre unge kongelige dukker også op, deriblandt norske prinsesse Ingrid på 19 år.