Kronprinsesse Mary i problemer ved ankomst: Havde nær væltet direktør omkuld
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var en særdeles blæsende affære, da kronprinsesse Mary lørdag formiddag ankom til en konference på Tivoli Hotel.
Men det var næppe vinden, der fik Mary til at miste fodfæstet en kort stund.
Efter kronprinsesse Mary var steget ud af bilen og havde hilst på velkomstkomitéen og blomsterpigen, der stod klar med en sød buket, fik hun i et kort øjeblik overbalance.
Heldigvis stod Mary Fondens direktør, Helle Østergaard, klar med en arm, men det var lige før, at direktøren også var væltet omkuld.
Her var det så Marys tur til at komme Helle Østergaard til undsætning, og kronprinsessen holdt godt fat, for at Mary Fonden-kollegaen ikke skulle falde.
Værre gik det dog ikke. De blev begge på benene, og både kronprinsessen og direktøren smilede stort over det lille optrin. Og så fortsatte de ellers ind til konferencen "Almene Boligdage 2023".
Se ankomsten øverst i artiklen.