3. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Trine Marie Hansen om Jonas Vingegaard: Han kan ikke lide rampelyset

Jonas Vingegaard med hustruen Trine og datteren Frida. 
Jonas Vingegaard med hustruen Trine og datteren Frida.
Foto: Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard har de seneste par år levet et liv, hvor han hele tiden har været i mediernes søgelys.

Som dobbelt Tour de France-vinder må Jonas Vingegaard næsten være vant til, at folks øjne altid hviler på ham. Uanset om han vinker til alle de fremmødte på Rådhuspladsen, eller når han bevæger sig op af endnu en etape i de franske bjerge.

I et interview med Finans afslører Jonas Vingegaards bedre halvdel, Trine Marie Hansen, at Jonas Vingegaard har det svært med rampelyset.

I interviewet falder snakken på, at Jonas Vingegaard kunne tjene flere penge, hvis han fik personlige sponsorater. Men det er noget, som familien har valgt at takke nej til.

– Dertil vil en potentiel aftale også kræve fokus, tid og rejseaktivitet – noget som vores erfaring viser vil give Jonas flere skader og stress. Han trives absolut ikke med at være i rampelyset, så for os er det ikke det værd, fortæller Trine Marie Hansen i interviewet.

Trine Marie Hansen fortæller, at de hellere vil bruge tiden på venner og familie – og så må familien gå glip af de penge, de kunne have tjent gennem sponsorater.

Læs mere om: