Efter Bagedyst-exit: Det skal Anton fra Den store bagedyst efter programmet
21-årige Anton, der til daglig studerer teologi, måtte efter en ihærdig kamp forlade "Den store bagedyst" som den første deltager.
Anton måtte se sig slået i programmets første udfordring, hvor deltagerne skulle bare cupcakes. I den hemmelige udfordring skulle deltagerne give sig i kast med en klassisk amerikansk apple pie. Denne udfordring gik desværre heller ikke efter Antons hoved.
Antons mesterværk, som var en cheesecake, endte også med at gå i kage. En revnet bund i cheesecaken og manglende smag, var det der gjorde, at dommerne måtte sende den 21-årige teologistuderende hjem.
Efter Anton havde fået den triste besked om, at han skulle sendes hjem, så vidste han med det samme, hvad han skulle lave.
– Jeg tænker, at når jeg kommer hjem, så skal jeg finde en bar, nogle venner og en kæmpestor fadøl, fortæller Anton i det andet afsnit af bageprogrammet efter, at han blev sendt hjem.
Du kan se "Den store bagedyst" hver lørdag på DR1 kl. 20.00 eller streame programmet på DR TV.