Sussi Nielsen holder sin nye kæreste hemmelig: Her er årsagen
Det er ikke længe siden, at en lykkelig Sussi Nielsen kunne fortælle, at hun igen har fundet kærligheden, efter Leos død tidligere på året.
Den 67-årige musiker har tidligere fortalt, at det var Leos store ønske, at hun levede videre og var glad.
Og nu har Sussi fundet lykken igen.
I september bekræftede hun til SE og HØR, at hendes nye kæreste var en 53-årig mand, som er meget romantisk og god til at give komplimenter.
– Jeg synes, han er rigtig, rigtig sød. Og jeg tænker meget på ham, fortalte Sussi om sin nye flamme til mediet.
Dog var hun meget sparsom med flere detaljer. Og det er der en helt særlig årsag til.
Sussi fortæller til HER&NU, at manden er fra Vendsyssel, og at det ikke ville være godt for hans arbejde, hvis han lige pludselig stod frem i medierne som hendes kæreste.
– Han vil gerne have lov til at være sig selv, og det kan jeg også godt forstå. Det er ikke alle, der kan kapere at være en kendt person, og det har han så absolut ikke lyst til, så det har jeg lovet ham ikke kommer til at ske, fortæller Sussi.