Uventet melding fra det belgiske kongehus: Se, hvem der kommer til prins Christians 18-års fest
Det belgiske kongehus bekræfter torsdag aften overfor BILLED-BLADET, at det er landets tronfølger, prinsesse Elisabeth, 21, som kommer til at repræsentere den belgiske kongefamilie ved prins Christians storslåede gallataffel i anledning af hans 18-års fødselsdag søndag den 15. oktober på Christiansborg Slot.
En ungdomsfest
At det kun er prinsesse Elisabeth, der tager afsted til prins Christians store fejring, virker meget naturligt i forhold til, at det danske kongehus har meldt ud, at prins Christians holder en gallataffel, der afspejler hans egen generation.
Det er første gang, at prinsesse Elisabeth tager til en stor udenlandsk kongelig fejring uden sine forældre, kong Philippe og dronning Mathilde.
Fulgtes med mor
Ved prinsesse Ingrid Alexandras 18-års gallamiddag på det kongelige slot i Oslo sidste år fulgtes prinsesse Elisabeth med sin mor.
Det kan meget vel betyde, at også det hollandske kongehus bliver repræsenteret af deres unge tronfølger, prinsesse Amalia, 19, når prins Christian fejrer sin myndighedsdag.