7. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Stor udfordring i USA: Kronprinsesse Mary har fået en gylden mulighed

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Et par store udfordringer venter kronprinsesse Mary, når hun senere på måneden lander i USA.

For kronprinsesse Mary venter i næste weekend fejringen af prins Christians 18-års dag den 15. oktober.

En uges tid efter den store fest rejser Mary udenlands i en helt speciel anledning, og turen går til New York og derefter North Carolina i USA, hvor der venter et par store udfordringer og en gylden mulighed for at gøre en forskel.

Kongehuset har fredag offentliggjort kronprinsessens rejseplaner i den sidste uge af oktober.

Mary bruger sin stemme i USA

Kronprinsessen besøger New York den 23.–24. oktober, og i løbet af opholdet i New York vil Mary den 24. oktober deltage i møder i anledning af FN-dagen og med henblik på at sætte fokus på Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd 2025-2026.

Danmark er kandidat til en ikkepermanent plads, når der er valg til FN's Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.

Efter dagene i New York flyver Mary videre til North Carolina for at deltage i World Anti-Bullying Forum 2023 sammen med Mary Fonden.

På den internationale konference, der samler forskere og mange andre, der arbejder med mobning, får kronprinsessen en stor mulighed for at bruge sin stemme – i bogstavelig forstand.

Læs mere om: