Victoria og Daniel må være bekymrede efter voldelige episoder: Nu reagerer man på prinsesse Estelle og prins Oscars skole
I den svenske hovedstad Stockholm er der ligesom i København stigende problemer med bandekriminalitet, og helt unge bandemedlemmer gør særlige områder usikre.
Nu er problemet nået til den pæne bydel Djurgården, hvor kronprinsesse Victoria og prins Daniel har deres børn Estelle og Oscar gående som elever på skolen Campus Manilla.
Det er medier som Expressen og Svensk Damtidning, som fortæller, at forældre og lærere på skoler som Campus Manilla er utrygge efter den seneste tid episoder med voldelige overfald på unge, og derfor er myndighederne nu ved at arbejde på sagen.
Bande hærger i området ved Estelle og Oscars skole
En drengebande er blevet det store samtaleemne, fordi de hærger i Djurgården-bydelen, og det har fået flere skoler til at sende et advarselsbrev ud.
Breve og mails er blevet sendt ud til forældre med børn på skoler i Østermalm og Kungliga Djurgården.
Rektor på prinsesse Estelle og prins Oscars skole Campus Manilla, Robert Mellander, siger, at skolen er informeret om problemet og følger sagens udvikling.
– Vi er blevet informeret om dette. Det vi ved, er det vi har meldt ud i vores information og vi samarbejder løbende med andre skoler og relevante aktører, siger skolens rektor til Expressen.