Derfor er Silas Holst ikke gæstedommer i Vild med dans: Jeg ville ellers gerne
I ”Vild med dans” jubilæumssæson er der hver fredag skiftende gæstedommere.
I det tredje program fredag 6. oktober var det den tidligere vært for programmet Andrea Elisabeth Rudolph, der sad i gæstedommerstolen og delte karakterer ud.
I de to foregående programmer var det først vinderen af den allerførste sæson, Mie Lyhne, og dernæst vinderen af sæson 2021 Jimilian, der tog gæstedommertjansen, og de gav begge væsentligt højere karakterer end de fire faste dommere.
Silas er blevet spurgt
Tidligere vært Christiane Schaumburg-Müller har også afsløret, at hun vender tilbage i denne sæson som gæstedommer.
Silas Holst, der seneste deltog i 2021 og i alt har deltaget i ni sæsoner, ville gerne være gæstedommer.
- Jeg er også blevet spurgt, men da jeg spiller musical, er der kun en fredag, jeg kan.
- Det er til finalen 24. november, men der skal Jens Werner være gæstedommer, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET
Håber på flere professionelle
Silas Holst håber der i de kommende programmer også vil være nogle tidligere professionelle dansere på som gæstedommere.
- Jeg synes, det afviger noget fra ”Vild med dans”-konceptet, når det er folk, når folk, der ikke har en fagligt baseret viden om dans, skal dømme danseparrene, lyder det fra Silas Holst.
Han pointerer, at han er helt klar over, at ”Vild med dans” ikke er en professionel dansekonkurrence, men et underholdningsprogram.
- Konceptet har altid være, at dommerpanelet tager sig af den professionelle bedømmelse, mens seer-stemmerne også handler om populariteten. Det synes jeg, man går væk fra med tidligere ny-dansere og værter som gæstedommere.
Næsten med i alle finaler
Selv har Silas Holst sammen med sine dansepartner formået at appellere til både professionalisme og popularitet og har hele tre flotte sejre i bagagen.
Første sejr var i 2011 sammen med skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling.
Kun i 2008, hvor han deltog for første gang – sammen med sangeren Szhirley, var han ikke i finalen.
Foruden de tre sejre, han han hele fire 2. pladser. I 2009 fik han en flot andenplads sammen med Malena Belafonte.
I de øvrige otte sæsoner har han vundet tre gange, fået fire 2. pladser og en 3. plads.
Da Silas Holst senest deltog- var det med Lise Rønne, hvor parret fik en 2. plads.
Travlt med musical
Silas Holst er i øjeblikket aktuel i musicalen "Moulin Rouge" i Scandic Falconer, hvor han spiller rollen, som den
unge digter Christian.
Her spiller han blandt andre sammen med Sara Victoria Bjerregaard i rollen som Satine.