Andreas Mogensen bliver historisk igen: Skal på frygtindgydende rumvandring
Danmarks astronaut Andreas Mogensen skal snart på en såkaldt rumvandring.
Det betyder, at han skal på tur på ydersiden af rumstationen, og det har den danske astronaut længe drømt om og forberedt sig på, selv om det er ret frygtindgydende.
– Det er jo en del af spændingen, fortæller han til Videnskab.dk på video fra rummet, og så taler han om et helt særligt sug i maven.
– At mærke det sug i maven, når du første gang kigger ud af luftslusen, og du kigger direkte ned på Jorden, og du har en fornemmelse af, at hvis du giver slip nu, så falder jeg ned, lyder det fra Mogensen.
Andreas Mogensen løftes af robot-arm i rummet
Formålet med rumvandringen er blandt andet at installere et nyt højdefinitionskamera på ydersiden af rumstationen.
Når rumdragterne er på, vil luftslusen blive åbnet og en 17 meter lang robot-arm vil løfte Andreas Mogensen hen til det sted på rumstationen, hvor kameraet skal installeres.
Andreas Mogensen bliver den første dansker på rumvandring 12. oktober fra klokken 16.