8. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Fantastiske klip: Sådan markerer kongehuset, at der er én uge til Christians 18-års fejring på balkonen

Prins Christian med dronningen og kronprinsessen
Prins Christian med dronningen og kronprinsessen
Foto: Hanne Juul
På kongehusets digitale platforme markeres det i dag, at der nu blot er en enkelt uge til prins Christians 18-års fødselsdag med balkonscene på Amalienborg.

På sin 18-års fødselsdag vil prins Christian vise sig på Amalienborgs balkon – akkurat som både prinsens far, kronprins Frederik, og farmor, dronning Margrethe, i sin tid gjorde, da de fyldte 18 år.

Flot markering

Og i dag markeres det på en fin måde på de sociale medier af kongehuset, at der kun er præcis én uge til, at prins Christian træder frem på balkonen på Frederik VIII’s Palæ sammen med sin familie.

Det sker med et opslag med klip fra fejringen af Frederiks 18-års dag i 1986 og Margrethes 18-års fødselsdag i 1958.

Prins Christians balkonfejring finder sted søndag den 15. oktober klokken 12.00 på Amalienborg, og du kan følge med i Christians fest hele søndagen lige her på billedbladet.dk.

Læs mere om: