På den røde løber: Lars Rasmussen viser sin nye kæreste frem
I slutningen af juli kunne Lars Rasmussen løfte sløret for, at han havde fundet lykken på ny.
Midt i en svær periode, hvor han mistede sin far, fik han heldigvis en masse støtte fra sin nye kærlighed.
Lørdag viste han stolt kæresten Louise Girich frem til Danish Fight Night i Royal Arena.
Han var der for at bakke op om sin gode ven bokseren Sarah Mahfoud, der var i kamp.
Kampen blev vist på Pluto TV, hvor Lars Rasmussens kæreste Louise Girich, der også er PR Manager, er ansat.
Den tidligere håndboldspiller Lars Rasmussen og Louise Girich fandt sammen i starten af året.
Siden har oplevet en masse sammen blandt andet en rejse til Lars Rasmussen tidligere hjemstavn i Ungarn, hvor han tidligere har været træner.
Lars Rasmussen har siden lagt trænergerningen lidt på hylden.
I stedet er han gået all-in på tv. Senest har han udviklet et program til Discovery, hvor han skulle lære en række kendte mænd at spille håndbold i ”Langt fra landsholdet”.
Han har også været med i programmer som ”Korpset” og ”Vild med dans”.