9. okt. 2023
Af Marianne Singer

Abdel Aziz Mahmoud til middag hos kronprinsesse Mary på Amalienborg: Det her overraskede mig

Tv-vært Abdel Aziz Mahmoud ved årets Charity Catwalk. 
Tv-vært Abdel Aziz Mahmoud ved årets Charity Catwalk.
Foto: Martin Høien
Overfor BILLED-BLADET bekræfter Abdel Aziz Mahmoud, at han i sidste uge var til middag hos kronprinsesse Mary som ledsager til sin mand, Andreas Gylling Æbelø.

Kun få timer efter at have deltaget i Folketingets åbning i tirsdags inviterede kronprinsesse Mary til en stor middag for vigtige samarbejdspartnere i Mary Fonden hjemme i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Udover Mary Fondens præsidium og deres ægtefæller var blandt også Mary Fondens bestyrelse inviteret til middagen.

Var ledsager

Siden januar har også ledelses- og kommunikationsrådgiver Andreas Gylling Æbelø, gift med TV2-vært Abdel Aziz Mahmoud, været en del af Mary Fondens bestyrelse.

Og derfor var det oplagt lige at høre TV2-værten, om han var med til den fornemme middag på Amalienborg, da vi mødte ham til Charity Catwalk, til fordel for Legeheltene, fredag aften.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-09/_mho8854-1.jpg
Abdel Aziz Mahmoud på catwalken til Charity Catwalk fredag aften.
Foto: Martin Høien

- Ja, det kan jeg bekræfte. For en gangs skyld var det mig, der var ledsageren. Det var rigtig stort, jeg blev meget stolt af det arbejde min mand gør. Og i virkeligheden også overrasket over, hvor engageret kronprinsessen er i sagen. Nu er Mary Fonden jo ikke længere bare en fond, man kender navnet på, men man ved også, hvad de laver, og de gør stor gavn, sagde Abdel Aziz Mahmoud.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-09/_mho5080_0.jpg
Abdel Aziz Mahmoud med sin mand Andreas.
Foto: Martin Høien

Glad kronprinsesse Mary

Sådan sagde kronprinsesse Mary om at få Andreas Gylling Æbelø og Vibeke Koushede med i Mary Fondens bestyrelse i januar.

- Jeg er utrolig glad for at kunne byde Andreas og Vibeke velkommen i Mary Fondens bestyrelse. Med dem ombord bliver bestyrelsens kompetencer indenfor analyse, forskning og strategisk kommunikation styrket yderligere. Det matcher rigtig godt med nogle af de vigtigste opgaver i Mary Fonden: At udvikle og udbrede viden om vores indsatsområder samt at skabe større forståelse for mennesker, der står udenfor fællesskaberne, lød det blandt andet fra hende dengang.

Læs mere om: