9. okt. 2023
Af Christinna Braun

Signe Egholm Olsen og Jimmy Jørgensen: Efter 16 år er det endelig sket

Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen.
Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen.
Foto: Mikael Rieck
Det danske kendispar har giftet sig efter 16 års forhold.

Sangeren Jimmy Jørgensen og skuespilleren Signe Egholm Olsen fejrede denne sommer den største kærlighedsfest, da de foran 100 gæster sagde deres endelige ja til hinanden.

Det fortæller Jimmy Jørgensen i et interview med Pluto TV og bekræfter den glædelige nyhed over for Ekstra Bladet.

Parret har været sammen i 16 år og har børnene Billie og Morgan. Jimmy har derudover datteren Sally fra et tidligere forhold.

- Vi gjorde det omvendt af andre, der bliver gift kort tid efter, de har mødt hinanden - og som i virkeligheden ikke kender hinanden ret godt. Vi blev gift for at fejre, at vi har holdt ud. Vi gjorde det sgu! Vi synes, at det var sjovt at fejre, når man ved, at man kan holde sammen. Det er lidt utraditionelt, men det rigtige for os, fortæller Jimmy Jørgensen til Ekstra Bladet.

Til Pluto TV virker Jimmy Jørgensen også lykkelig for brylluppet.

- Det er ret stort. Det er meget større, end jeg havde regnet med. Det er noget, der stadig... Heldigvis, kan man sige... Fylder ret meget. Det havde jeg ikke regnet med, at det ville være så stor en ting, siger Jimmy Jørgensen med et smil til Pluto TV.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-09/copy-of-_17i667019.jpg
Signe Egholm Olsen og Jimmy Jørgensen med deres fælles børn, Billie og Morgan. Jimmy har også datteren Sally fra et tidligere forhold.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: