Læs også
Derfor har dagene i Saint-Tropez været så specielle for kronprins Frederik
Kronprins Frederik vendte i weekenden hjem fra Frankrig med en succes i bagagen.
Kronprinsen deltog i den prestigefyldte kapsejlads Les Voiles des Saint-Tropez, og han vandt sammen med sine seje holdkammerater sin klasse samlet.
Det så ellers sort ud efter to sejladser præget af stormvejr, og med to fjerdepladser var der langt til en decideret topplacering.
Men så skete der ellers ting og sager, og kronprins Frederik fik vendt skuden og sat kursen mod den samlede sejr.
Kronprinsen og hans kammerater erobrede førstepladsen i de sidste tre sejladser, og så strøg de forbi alle konkurrenterne i den samlede stilling.
Det var høj klasse at vinde igen i år, for konkurrencen var hårdere end nogensinde.