11. okt. 2023
Af Marianne Singer

Far og farmor fik fornemme gaver: Hvad mon Mette Frederiksen finder på til prins Christian?

Prins Christian ankommer til greve Henriks konfirmation i Frederikskirken, Den Danske Kirke i Paris i Frankrig, torsdag den 18. maj 2023.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Prins Christian.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe og kronprins Frederik modtog fornemme gaver fra regeringen ved deres 18-års fejringer. Det vil snart vise sig, hvad prins Christian får foræret af den nuværende regering.

Når man ser på det officielle gavevalg til den kongelige 18-års fødselar gennem tiden, viser det også på sin vis tegn på udvikling og fornyelse.

Således fik daværende prinsesse Margrethe ved sin myndighedsdag i 1958 overrakt en guldfyldepen i gave af regeringen, mens kronprins Frederik i 1986 efter mødet med regeringen kunne hjemtage sin egen udgave af Grundloven samt et spejlreflekskamera.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-11/img475.jpg
Kronprins Frederik ved sin 18-års fejring i 1986.
Foto: Aller Media

Det er spændende, hvad regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har valgt at forære tronarvingen prins Christian i myndighedsgave, når han den 15. oktober fylder 18 år.

Fin gave

En fin gave er dog allerede, at fødselaren i den officielle fejring også skal være repræsenteret ved jævnaldrende, der denne aften skal være med ved fejringen i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Et nybrud i traditionerne som peger fremad og som med valget af unge fra hele landet samtidig på elegant vis understreger, hvad det er for en opgave der langt ude i fremtiden venter prins Christian – nemlig at være konge for hele det land, hvorfra festdeltagerne kommer.

Læs mere om: