Dejligt nyt: Stig fra Bachelorette har fundet kærligheden
I det populære datingprogram på TV 2 var Århusianeren Stig tæt på at løbe afsted med den helt store kærlighed.
I hvertfald var han blandt de to sidste mænd, som singlekvinden Mette Sommer skulle date og i sidste ende vælge, hvem hun følte sig mest forbundet og vild med.
Men som bekendt var det altså ikke Stig men en anden singlefyr, Boris, der løb med Mettes gunst og opmærksomhed, og Stig måtte tage slukøret hjem.
Dejligt nyt
Men nu er er lykken vendt for Stig, som igen er blevet tilsmilet af kærlighedsguderne.
Det afslører han i pocasten 'Verdens bedste', ligesom han overfor Realityportalen har uddybet, præcis hvad han faldt for hos sin nye kæreste:
- Hun er megasød. Hvis man har en eller anden forestilling om, hvordan ens kæreste skal være, og det har jeg nok haft, så tror jeg, hun har krydset alle bokse af, lyder det fra Stig om sin nye udkårne, 29-årige Simone fra København.
Han fortæller desuden, at afstanden mellem de to turtelduer ikke er et problem for tiden, da Stig er studerende og kan læse hvor som helst. Han fortæller dog også, at han har overvejet, om han med tiden skal rykke tættere på Simone i hovedstaden, når han har færdiggjort sine studier.