Jan Linnebjerg er alderspræsidenten i Stjerner i trøjen: Sådan var hans fysiske form
I marts rejste 12 kendte danskere til Bornholm for at optage en ny sæson af ”Stjerner i trøjen”. En af dem var Jan Linnebjerg.
Den 63-årige skuespiller var alderspræsidenten på holdet, men det betød bestemt ikke, at han var i dårligere form end de yngre deltagere.
- Jeg klarer mig faktisk rigtig godt fysisk, siger en stolt Jan Linnebjerg til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Der var dog nogle episoder, hvor jeg ikke var høj nok, og hvor jeg lod de høje komme til. Der havde jeg brug for hjælp.
”Pyrus”-stjernen havde også forberedt sig hjemmefra, hvor han havde trænet ekstra hårdt.
- Jeg var begyndt at lave armbøjninger derhjemme, forklarer skuespilleren, som er glad for, at han sagde ja til programmet:
- Jeg synes, det var skide sjovt at være med!
”Stjerner i trøjen” har premiere torsdag d. 12. oktober kl. 21.00 på Kanal 5.
De 12 deltagere på holdet er: Janni Ree, Patrik Wozniacki, Sofie Stougaard, Adam Ild, Camilla Dalsgaard, Frederik Fetterlein, Jan Linnebjerg, Nicki Russell, Nicoline Toft, Gustav Salinas, Jackie Navarro og Jonas Schmidt.