14. okt. 2023
Af Catja Klarskov

Under sin barsel: Christina Krzyrosiak Hansen vier tv-par ved smukt efterårsbryllup

Christina Krzyrosiak Hansen. 
Christina Krzyrosiak Hansen.
Foto: Mikael Rieck
Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen er egentlig på barsel, men i weekenden valgte hun alligevel at vie et velkendt tv-par ved et romantisk efterårsbryllup.

Borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, er egentlig på barsel med sin og SF-politiker Jacob Marks søn, Theodor, der kom til verden i august måned.

Alligevel valgte hun i weekenden at vie det kendte tv-par, Jaffer og Bolette, der fandt kærligheden i første sæson af TV 2-programmet ”Bachelor”.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20210714_wen_-_jaffer_og_bolette_17_stor_beskaaret.jpg
Det slog gnister mellem Bolette og Jaffer, der begge søgte den store kærlighed i TV 2-programmet "Bachelor".
Foto: Kaspar Wenstrup

Det fremgår af stories på både Bolette og Jaffers Instagram-profiler, hvor de fortæller om deres store dag.

Jaffer afslører desuden, at Bolette blev ført op ad kirkegulvet til toner og guitarspil af Kristoffer Lundholm, der medvirkede i sidste sæson af ”X Factor”.

Siden Bolette vandt Jaffers hjerte i første sæson af ”Bachelor”, er der sket store ting i parrets liv.

De har købt hus sammen i Holbæk, og i weekenden sagde de ja til hinanden ved et smukt efterårsbryllup, der blev holdt på Vognserup Gods på Vestsjælland, omringet af både venner og familie.

Bolette Birch og Jaffer Janjooa bliver gift

Du kan se de romantiske billeder fra Bolette og Jaffers bryllup i galleriet ovenfor, ligesom du kan høre meget mere om brylluppet fra parret på deres Instagram-profiler, som du finder ved at klikke her.

Læs mere om: