14. okt. 2023
Af Christinna Braun

Prins Christian med kæmpe afsløring

Prins Christian.
Prins Christian.
Foto: Jesper Sunesen
Meget ændrer sig for prins Christian, når han fylder 18 år den 15. oktober.

Den 15. oktober er det 18 år siden, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev forældre for første gang.

Lille Christian Valdemar Henri John kom til verden på Rigshospitalet kl. 01.57 – og den store 18-års fødselsdag skal selvfølgelig fejres.

Tronarvingen prins Christian bliver bl.a. fejret ved et stort gallataffel på Christiansborg Slot på fødselsdagen, hvor farmor dronning Margrethe er vært.

En måned senere – den 14. november – skal prins Christian for første gang deltage i møde i Statsrådet. Her vil han afgive en såkaldt højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven, og efterfølgende kan han også udpeges som rigsforstander.

Prins Christian vil dog ikke få sæde i Statsrådet, før et tronskifte har fundet sted, skriver kongehuset.

Prins Christians afsløring

DR har i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag fulgt prinsen på en ”unik dannelsesrejse”, hvor han skal blive klogere på landets bærende institutioner, heriblandt Folketinget, et ministerium, Højesteret, kirken og forsvaret.

I denne dokumentar, som DR har kaldt ”Prins Christian – en kongelig rejse”, afslører prins Christian, at han næste år vil være med, når Folketinget åbner.

Det vil være første gang, prinsen deltager i den begivenhed, hvor hans forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, og farmor, dronning Margrethe, har deltaget i mange år.

Se i linket herunder, hvordan det så ud, da dronning Margrethe, kronprinsparret og prinsesse Benedikte deltog i Folketingets åbning i år.

Læs mere om: