Atypisk bordplan: Sådan sidder de kongelige til prins Christians fest
Søndag aften danner Christiansborg Slot rammerne for et brag af en kongelig fest – og denne gang er ingenting, som det plejer.
Prins Christians 18-års fødselsdag fejres nemlig med en stor ungdomsfest, hvor jævnaldrende fra hele landet er inviteret med, ligesom kendte unge fra sportens, kulturlivet og kunstens verden er med.
Også familien og flere europæiske kongelige er naturligvis inviteret med.
Den store 18-års gallafest finder sted i Riddersalen, hvor de kongelige tog plads kort efter ankomsten. Og de er alle i godt selskab blandt de unge mennesker.
De kongelige sad ved forskellige borde sammen med de unge. Få overblikket her:
Prins Christian sad mellem prinsesse Ingrid Alexandra og dronning Margrethe.
Kronprins Frederik havde Sveriges kronprinsesse Victoria til bords. Også prinsesse Josephine sad ved dette bord.
Prins Joachim sad ved siden af kronprinsesse Mette-Marit. Ved bordet sad også komtesse Athena.
Grev Felix sad ved siden af skuespiller Safina Coster-Waldau og Belgiens prinsesse Elisabeth.
Prinsesse Benedikte sad ved siden af sin nevø kronprins Pavlos.
Bagedystvinder Emil Obel sad mellem prinsesse Isabella og Hollands prinsesse Amalia.
Prinsesse Marie sad til bords med prins Daniel og prinsesse Estelle.
Kronprinsesse Mary sad sammen med kronprins Haakon og prins Vincent.
Prins Gustav havde sin moster dronning Anne-Marie til bords.
Prinsesse Carina sad ved samme bord som kronprinsesse Marie-Chantal.
Se nogle af de kongelige til bords her: