Fandt lykken i Landmand søger kærlighed: Sådan har Anna det i dag
OBS! Der bliver afsløret, hvordan det er gået Jens og Anna. Lad være med at læse videre, hvis du ikke vil vide det.
Der var med sikkerhed amoriner i luften, da landmanden Jens valgte 54-årige Anna.
Før beslutningen viste de deres kærlighed frem med flere søde kys, og Jens kunne da heller ikke lægge skjul på sine varme følelser for Anna.
Nu fortæller Anna, hvordan det er gået siden optagelserne til TV 2.
I følelsernes vold
I den første tid forsøgte Jens og Anna at se så meget til hinanden, som de kunne.
Allerede fra da han tog sit valg, havde Anna mange følelser for Jens. Faktisk så meget, at hun ville betegne det som en forelskelse.
Men som tiden gik, tog praktikken mere over. For Jens og Anne bor to timer fra hinanden, og det kan godt gå mere op i praktik end romantik.
Så Anna besluttede sig for at tage en pause fra Jens efter de første tre uger, de var sammen.
De er svære
Desværre mærkede Anna, at pausen ikke havde skærpet hendes følelser. Faktisk var hun begyndt at miste dem.
Efter flere forsøg blev Jens og Anna enige om, at de bare skulle være venner frem for kærester.
De peger begge to på, at det var afstanden mellem dem, der blev den største udfordring.
Men hun understreger, at de gav det et ærligt forsøg.
- Jeg ville så gerne, og jeg synes, vi gjorde, hvad vi kunne. Men de der følelser, de er lidt svære en gang imellem, fortæller Anna til TV 2.
Vil finde en
Selv om Anna ikke endte med at finde manden i sit liv i ”Landmand søger kærlighed”, ærgrer hun sig ikke.
Hun har heller ikke opgivet håbet om den store kærlighed.
Faktisk håber hun bare på, at hun kan finde en at elske.
- Jeg vil jo så gerne finde en, som jeg kan elske helt vildt, fortæller hun.