16. okt. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Travl mandag eftermiddag: Se prinsesse Maries lynskifte

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul
Dagen efter prins Christians fødselsdag har prinsesse Marie flere opgaver i kalenderen, og indimellem besøget på den franske og italienske ambassade var der tid til et lynskifte.

Søndag aften var prinsesse Marie klædt i en lyserød drøm af en gallakjole fra Elie Saab, og mandag eftermiddag brillerer prinsesse Marie igen foran kameraerne.

Midt på eftermiddagen var hun på besøg på den franske ambassade for at overrække ”De frankofone landes Ambassadører i Danmarks Litteraturpris”.

Prinsesse Marie har været protektor for prisen siden 2009, og derfor var hun naturligvis med til prisoverrækkelsen.

Prinsessen var iklædt et sort sæt bestående af bukser og en top kombineret med en hvid blazer, men kort efter skiftede hun look.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-16/_han3066.jpg
Prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul

Dagen efter prins Christians fødselsdagsfejring bød nemlig på hele to officielle opgaver, og der var tid til et lynskifte, inden hun klokken 19 ankom til Den Italienske Ambassade, som sammen med organisationen Stop Spil Af Mad havde arrangeret den traditionsrige middag mod madspild.

Sagen står æresgæsten prinsesse Maries hjerte nær, og derfor var hun naturligvis med, selv om hun sammen med familien nu bor langt væk fra Danmark.

Prinsesse Marie ankom iført en smuk sort glimmerkjole med matchende stiletter.

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: