16. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Prinsesse Josephine er sprunget ud som skuespiller: Sådan lyder anmeldelserne

Prinsesse Josephine
Prinsesse Josephine
Foto: Ole Mortensen
Anmelderne har ikke været nærrige med stjernerne, da de skulle anmelde den musical, som prinsesse Josephine blandt andet spiller med i.

For få dage siden debuterede prinsesse Josephine som skuespiller, da hun medvirkede i Eventyrteatrets musicalforestilling "Peter Pan".

I forestillingen har prinsesse Josephine rollen som en af "populuserne", som bor med Peter Pan, De Glemte Børn og Havfruerne på Ønskeøen.

Børnene fra Eventyrteatret har i den grad knoklet med forestillingen, og det afspejler sig blandt andet i anmeldelserne af musicalen.

Det er blandt andet Scenekantens anmelder, som har givet forestillingen seks stjerner.
– Eventyrteatrets Peter Pan har virkelig meget at byde på! Kostumerne er som altid fortryllende, især feernes lysende skørter vækker opsigt, og sangene er medrivende og fremføres flot af de unge talenter.", skriver Eventyrteateret på deres Instagram, hvor man kan se et udsnit af de mange stjerner, der er blevet givet i anmeldelserne.

Josephine optrådte i forestillingen under kunstnernavnet ”Josephine Sophia Ivalo”.

Læs mere om: