Det lille hus på prærien-stjernerne Laura, Nellie og Ma genforenet: Sådan ser de ud i dag
En af de mest succesfulde tv-serier i 70’erne var ”Det lille hus på prærien”, hvor man fulgte ægteparret Charles og Caroline ”Ma” Ingalls og deres børn.
Serien sluttede tilbage i 1983, og der blev produceret over 200 afsnit.
Det er i år 40 år siden, at det sidste afsnit blev sendt, men mange af seriens stjerner lever heldigvis stadig.
For nyligt blev nogle af skuespillerne fra ”Det lille hus på prærien” genforenet, da de deltog i eventet Fanboy Expo 2023 i Florida.
Det var Melissa Gilbert, Karen Grassle og Alison Arngrim, som blev kendt for at spille Laura Ingalls, Caroline ”Ma” Ingalls og Nellie Oleson.
De tre stjerner stillede op til et ikonisk billede sammen, der kan ses ved at klikke her.
Det er sjældent, at man ser Karen Grassle og Alison Arngrim til officielle begivenheder, mens Melissa Gilbert indimellem dukker op på den røde løber.
Melissa Gilbert, som spillede vildbassen Laura Ingalls, er i dag 59 år gammel.
Her ses hun tidligere på året, da hun og ægtemanden var i Monaco.
Alison Arngrim blev kendt for at spille den irriterende og forkælede købmandsdatter Nellie Olesen.
Hun er i dag 61 år gammel. Hun har ingen børn, men har siden 1993 været gift med Robert Schoonover.
Alison Arngrim har de senere år haft succes som standupkomiker. Her ses hun i 2022.
Karen Grassle blev berømt som Lauras mor, Caroline, i ”Det lille hus på prærien”, hvor hun medvirkede i 182 afsnit.
Hun er i dag 81 år gammel og bor i San Fransisco, hvor hun stadig er aktiv som skuespiller og forfatter.
Klik her for at se et nyt billede af Karen Grassle på hendes private Instagram-profil.