19. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Sådan reagerede Karsten Ree, da Janni meldte sig til Stjerner i trøjen

Janni og Karsten Ree.
Janni og Karsten Ree.
Foto: Hanne Juul
Realitystjernen Janni Ree er en af deltagerne i den nye sæson af Kanal 5-programmet ”Stjerner i trøjen”.

Janni Ree vidste ikke helt, hvad hun sagde ja til, da hun meldte sig til den nye sæson af ”Stjerner i trøjen”.

Hun er med sine 53 år en af de ældste deltagere i Kanal 5-programmet, hvor hun bliver kastet ud i store fysiske udfordringer.

Heldigvis fik hun stor opbakning af ægtemanden Karsten Ree, som reagerede positivt på, at hans hustru skulle være med i ”Stjerner i trøjen”.

- Min mand synes, det var mega sejt. Han sagde ”ih, hvor er du bare sej”, fortæller Janni Ree med et stort smil til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Karsten har selv været i militæret, så han var virkelig stolt af mig.

Dårlig til at løbe

I ”Stjerner i trøjen” har Janni Ree svært ved at følge med de andre deltagere fysisk.

- Jeg tænkte mange gange, at nu kan jeg ikke klare det mere! Men så er det mentalt, at man er nødt til at sige til sig selv, ”nu tager du dig sammen”, konstaterer Janni Ree.

Hun tabte allerede den første konkurrence, deltagerne blev kastet ud i, hvor de skulle løbe flere kilometer med sandsække på en strand.

- Jeg er verdens dårligste til at løbe, jeg er meget bedre til at sprinte. Jeg havde ikke trænet i at løbe i sand, men på en fodboldbane, fastslår realitystjernen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-12/stjerner-i-trojen-3_651699009f42djj.jpg
Holdet i "Stjerner i trøjen" på Kanal 5 i 2023.
Foto: Nicolas Tobias Folsgaard/Warner Bros. Discovery

Læs mere om: