20. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

I dag sker det: Prinsesse Benedikte tager hul på festlig weekend

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Alex Tran
For prinsesse Benedikte er der fra i dag gang i den et helt særligt sted, hvor der venter store og festlige oplevelser.

Dressurentusiaster som prinsesse Benedikte kan se frem til en weekend med dressur på det allerhøjeste niveau i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der er spændende konkurrencer på programmet fredag, lørdag og især søndag.

Programmet for Dressage World Cup kvalifikationen er således tilbage i den velkendte afvikling med Grand Prix lørdag eftermiddag og Grand Prix kür, Freestyle søndag eftermiddag.

Benedikte skal se cremen af verdenseliten

Netop søndagen i Boxen i Herning bliver dedikeret til ridesportens dressurdisciplin, og det hele kulminerer med Dressage World Cup Freestyle, hvor de placerede ryttere opnår points til World Cup serien.

Kür-klassen er åben for de 15 bedste ryttere fra lørdagens Grand Prix, så det er cremen af eliten, prinsesse Benedikte og de andre tilskuere kan opleve søndag eftermiddag.

På kongehusets kalender over officielle programpunkter med deltagelse af medlemmer af den royale familie kan man se, at prinsesse Benedikte er til World Cup i Herning både i dag, lørdag og søndag.

Læs mere om: