Maria Rossing fra Carmen Curlers: Derfor er hun vild med Birthe
”Hvis ikke I sidder og tester curlere om 10 sekunder, så er I fyret!”
Birthe Windfeld skruer bissen på i ”Carmen Curlers”, når damerne på fabrikken ikke gør, hvad der bliver sagt – og Maria Rossing, 47, der står bag Birthe, elsker rollen:
– Jeg er vild med Birthe! siger hun til BILLED-BLADET, da vi møder hende til en snak om serien og rollen, der er blevet et symbol på kvindekraft.
"Hun forråder nogle ting i sig selv"
Hun fortsætter:
– Hun er en ”no bullshit kind of woman”. I den der Anette og Majbritt-situation har hun det bare sådan: Det vil hun ikke finde sig i. Så ud af vagten med dem. Men hun føler stor solidaritet med de kvinder og deres livssituationer. Hun går lidt med kompromis med den solidaritet, fordi hun nu også er firmaets mand og skal formidle nogle kyniske principper. Hun forråder nogle ting i sig selv. Men jeg føler, hun gør det med åbne øjne.
Midt i dramaet
Og Maria elsker virkelig at spille Birthe:
– Jeg sætter pris på, at hun står i nogle store dilemmaer. Hun mærker pres fra alle sider, og hun placere sig et sted med stor modstand. Og som skuespiller er det dejligt. Der er et større drama, man kan folde ud. Og hun er bare ofte midt i det, siger Maria om Birthe.