Prins Christian kan godt glæde sig: Ny fødselsdagsfest på vej
Prins Christian har haft en meget speciel efterårsferie, og det hele blev indledt i søndags med officiel fejring af Christians 18-års fødselsdag søndag den 15. oktober.
Efter festen søndag har prins Christian holdt en velfortjent efterårsferie, der nu synger på sidste vers.
Prins Christian kan se frem til at fejre en ny fødselsdag meget snart.
Christian og hans skolekammerater fra Ordrup Gymnasium skal fredag den 3. november fejre gymnasiets 150-års fødselsdag eller jubilæum med et brag af en fest.
Flot bal med Les Lanciers
Ordrup Gymnasiums fødselsdags-gallafest er noget helt særligt – især for prins Christian og de andre elever fra 3.g.
I løbet af den særlige fredag vil der være en fælles markering af den særlige dag.
Selve gallafesten starter med, at 3.g’erne spiser middag med deres lærere.
Ved 21-tiden støder 1. og 2.g’erne til, og som regel dukker også mange af de gamle elever op.
Og så er der ellers party og bal med Les Lanciers frem til kl. 01.00, hvor der lukkes og slukkes for 150-års fødselsdagsfesten.