27. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Jakob Fauerbys søde Vild med dans-minde: Datteren blev født på helt særlig dag

Jakob Fauerby.
Jakob Fauerby.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Jakob Fauerby vandt ”Vild med dans” i 2019, og nu gør han comeback på dansegulvet i jubilæumsshowet.

2019 var et stort år for Jakob Fauerby. Det var nemlig året, hvor han vandt ”Vild med dans” og blev far for første gang.

Skuespilleren hev sejren hjem i TV 2-showet med Silas Holst, og nu vender han tilbage på dansegulvet.

46-årige Jakob Fauerby er med i jubilæumsshowet, hvor han skal danse triodans med Kasper Fisker og Karina Frimodt.

- Når jeg nu ikke kan danse med Silas, er jeg glad for, at det blev Karina. Vi var jo i finalen sammen og fulgtes ad hele sæsonen, og hun hjalp mig rigtig meget, fortæller han til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det er fantastisk at få lov til at prøve at danse en gang til og være med til at fejre det her fantastiske program. Men jeg må konstatere, at jeg er blevet lidt ældre i kroppen!

Blev far for fire år siden

Jakob Fauerby skal danse slowfox med Kasper Fisker og Karina Frimodt, og det er en dans, der vækker dejlige minder.

- Jeg har et særligt forhold til den dans, for jeg blev far den dag, jeg skulle danse slowfox i ”Vild med dans”, fortæller skuespilleren med et smil og tilføjer:

- Det er faktisk rart at skulle danse den igen. Så kan jeg også være mere til stede følelsesmæssigt denne gang!

Sådan så det ud, da Jakob Fauerby dansede slowfox med Silas Holst i oktober 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-24/20191018_hjp6840.jpg
Silas Holst og Jakob Fauerby i 2019.
Foto: Hanne Juul

Datteren Anna er i dag fire år, og hvis hun kan holde sig vågen, skal hun se far danse på skærmen.

Jakob Fauerby har delt et sødt Instagram-billede af lille Anna på hendes fødselsdag den 18. oktober. Billedet kan ses ved at klikke her.

Læs mere om: