Husker du Pamela Ewing fra Dallas? Sådan ser hun ud i dag
Den amerikanske tv-serie ”Dallas” kan i år fejre 45-års jubilæum.
Serien fik premiere tilbage i 1978 og gjorde skuespillerne berømte verden over, ikke mindst Victoria Principal.
Hun spillede rollen som Pamela Ewing, der blev en af de helt store fanfavoritter.
Victoria Principals karakter var gift med Bobby Ewing, spillet af Patrick Duffy, og hun medvirkede i hele 10 sæsoner.
Hun forlod rollen i 1987, men ”Dallas” kørte videre og sluttede først i 1991.
Lagde skuespillet på hylden
I de efterfølgende år medvirkede Victoria Principal i diverse tv-film og havde gæsteroller i forskellige tv-serier.
Hun lagde skuespillet på hylden, efter at hun havde spillet Gwen i tv-serien ”Titans” i 2000, og forlod Hollywood.
”Dallas”-stjernen valgte at gå en helt anden karrierevej og dedikerede sit liv til den hudplejevirksomhed, hun ejede, Principal Secrets.
I 2019 meddelte hun, at hun stoppede som direktør. Hun ville i stedet fokusere på sin fond The Victoria Principal Foundation for Thoughtful Existence.
Siden 2012 har hun desuden haft en ranch udenfor Los Angeles, hvor hun hjælper med at redde og rehabilitere dyr.
Hun har været gift to gange og har ingen børn. Hendes seneste ægteskab sluttede i 2006.
Victoria Principal er i dag 73 år gammel, og hun deler indimellem billeder af sig selv på sin private Instagram-profil.
Det er tydeligt at se, at hun er en stor dyreelsker, for på mange af billederne ses hun sammen med diverse dyr, særligt heste.
Klik her for at se, hvordan Victoria Principal ser ud i dag.
"Dallas"-stjernen har også delt et portræt af sig selv, der kan ses ved at klikke her. Det var i forbindelse med et stort interview med People, som hun lavede for nyligt omkring sin rolle som Pamela Ewing.