Viktor Axelsens imponerende bedrift: Nu har han gjort det hele 100 gange
Det er en imponerende bedrift, som hele Danmarks badmintonkomet Viktor Axelsen netop har opnået.
Viktor Axelsen har nemlig præsteret at ligge nummer 1 på verdensranglisten i herresingle hele 100 uger i streg. Det annoncerer badmintonspilleren i et opslag på sin Instagram-profil.
I Instagram-opslaget skriver den danske badmintonstjerne, at han er meget glad for at have overgået 150+ uger i alt og 100 uger i træk som verdens nummer 1. Derudover takker han sit team, og alle der støtter ham.
I sommer blev Viktor Axelsen gift med sit hjertes udkårne, Natalina Koch Rohde, som han friede til i 2021. Parret har sammen to små døtre, 3-årige Vega og Aya på 1 år.
Familien bor til daglig i Dubai, og for nylig fortalte Viktor Axelsen til B.T., at familien på fire ingen planer har om at vende hjem til Danmark foreløbig, da både forældre og børn nyder tilværelsen i Dubai.
Du kan læse hele opslaget her.