Maria Rossing og Morten Hee Andersen fra Carmen Curlers: Så gode venner er de i virkeligheden
I ”Carmen Curlers” er Birthe og Axel ikke blot chef og medarbejder – de får hver en ven i den anden.
I virkeligheden er de to skuespillere også venner.
– Vi har kendt hinanden i mange år, for vi arbejdede sammen på Det Kongelige Teater. Så vores forhold er efterhånden gammelt. Vi bruger hinanden rigtig meget. Og sørger for at holde fast i hinanden. Særligt under ”Carmen Curlers”. Det er enormt privilegeret, når man skal lave noget over en lang periode, at man kan investere i relationen. Det betyder meget for mig, det fællesskab vi har omkring arbejdet, siger Maria.
Morten tilføjer:
– Vi har det dejligt sammen. Hun er cool, og vi har det skidesjovt. Det er fedt at have scener sammen, for vi er så funderet, at vi kan lege med det. Vi er også venner. Vi drikker ikke kaffe hver anden weekend, men vi tjekker lige op på hinandens liv. Det er virkelig fedt at arbejde med Maria.