Kong Carl Gustaf er dybt bekymret: Nu markerer Victoria og Daniel sig også i alvorlig sag
Kong Carl Gustaf har for nylig været på besøg i politiets hovedkvarter i Stockholm for at vise sin støtte til ordensmagten midt i en tid med bandekonflikt, samt et øget antal voldsepisoder og mord i Sveriges storbyer.
Den uhyggelige udvikling bekymrer kongen og mange andre i Sverige, og nu har også kronprinsesse Victoria og prins Daniel markeret sig i forbindelse med det alvorlige samfundsproblem.
Victoria og Daniel tog imod på slottet
Kronprinsesseparret har netop på slottet haft besøg af repræsentanter for politiets nationale operative afdeling, der har stor fokus på at samle unge kriminelle op og få dem til at styre udenom organiserede bander.
Politiets indsats for at stoppe bandeaktivitet blandt unge er især rettet mod børn og unge i alderen 8 til 15 år.
Victoria og Daniels møde med politiet, der arbejder tæt sammen med de sociale myndigheder for at bremse bandemiljøets tiltrækning på unge, er endnu en stærk markering af, at alle i Sverige – både høj og lav – anerkender, at bandeaktivitet og -konflikt er et samfundsproblem, som skal adresseres nu.