Lykkelige Kaspar og Lambang: Vi nåede det!
Forleden måtte ”Sommerdrømme”-parret Kaspar og Lambang aflyse et ellers længe ventet arrangement, bogreceptionen på deres nye børnebogserie, da deres rugemor, som bor i USA, var på vej til at føde.
De to fik altså sammen med deres to børn, Java og Atlas, fart på med at rejse til USA for at nå med til fødslen af deres tredje barn.
- Vi fik i går et opkald fra USA om, at vores rugemor ser ud til at skulle føde en del tidligere end planlagt, fortæller Kaspar om sin og mandens rugemor, Devin, som egentlig først har termin den 9. november, fortalte Kaspar og Lambang til BILLED-BLADET den 20. oktober, lige før de rejste.
- Vi vil rigtig gerne være med til fødslen. Vi har arbejdet på det her bogprojekt i halvandet år, men vores søns fødsel er selvfølgelig klart vigtigere. Vi har kig på et fly mandag morgen, lød det fra Kaspar og Lambang den 20. oktober.
Men nu er der godt nyt fra parret – de nåede nemlig til USA, inden rugemoren gik i fødsel, skriver Kaspar på Instagram.
Her skriver Kaspar, at de nu blot må vente og se, om der går timer eller dage, før lillebror lander.
Nu hygger de med rugemoren og hendes mand og deres to børn, inden lillebror kommer til verden.
Se Kaspars opslag på Instagram lige her.