26. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Kærlighed på film og i virkeligheden: Ægtepar spillede mand og kone i Støv på hjernen

Beatrice Palner (th.) i rollen som fru Svendsen. Ses her med Helle Virkner og Dirch Passer. 
Beatrice Palner (th.) i rollen som fru Svendsen. Ses her med Helle Virkner og Dirch Passer.
Foto: TV 2
Få år før de spillede ægtepar i "Støv på hjernen" blev Henning og Beatrice Palner gift på Frederiksberg Rådhus.

Fra tid til anden kan man genudse det danske lystspil ”Støv på hjernen” fra 1961.

I filmen følger man livet i en etageejendom i Solvænget, hvor Dirch Passer er i front som den opfindsomme og lettere klodsede vicevært Alf Thomsen.

Alt ånder fred og ro i boligblokken – sådan da.

Sammen med resten af beboerne forsøger viceværten at navigere i finurlige hverdagsproblemer, små dramaer og ikke mindst kærlighed.

Flere ægteskaber kommer på prøve, mens ét lige er begyndt.

I filmen flytter der nemlig et nygift par ind, Viggo og Lene Svendsen, der oser af forelskelse.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-26/design-uden-navn-6.png
Beatrice og Henning Palner i opfølgeren "Støv for alle pengene".
Foto: TV 2

Hr. og fru. Svendsen bliver spillet af Henning og Beatrice Palner, der ligesom på film var gift i virkeligheden.

Fire år før filmen fik premiere, blev de gift Frederiksberg Rådhus.

Begge medvirkede de i en række film, der gik hen og blev klassikere, ligesom de spillede med i et væld af tv-serier.

De fleste har set Henning Palner som den kække Torben i ”Komtessen”, lærer Svendsen i "Vil du se min smukke navle" fra 1978 og Palle Møller i serien ”Een gang strømer”.

Danmark Dengang. I filmen "Komtessen" er Henning Palner der er baron i kamp med Kjeld Jacobsen der er gartner.
Henning Palner som Torben i "Komtessen", hvor han kommer op at slås med gartneren Kresten Kyle.
Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix
Bjørn Watt Boolsen, Birgit Sadolin, Henning Palner, skuespillere.
Henning Palner med Bjørn Watt Boolsen og Birgit Sadolin.
Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix

Ligesom Beatrice Palner er kendt fra seersucceser som blandt andet ”Frøken Nitouche”, ”Matador” og ”Rejseholdet”.

Sanger og skuespiller Otto Brandenburg sammen med Skuespillerinden Beatrice Palner,
Beatrice Palner med Otto Brandenburg.
Foto: Kurt Petersen/Ritzau Scanpix

Parret blev senere skilt, hvorefter Henning Palner blev gift med Yvonne Ingdal, mens Beatrice Palner i 1965 sagde ja til musikeren Ole Nezer, med hvem hun fik en søn med.

Henning Palner gik bort i 2018, 86 år gammel, mens Beatrice Palner døde som 75-årig i 2013.

"Støv på hjernen" var så populær, at den blev fulgt op med flere film om beboerne i Solvænget.

Året efter første film kom "Det støver stadig", og i 1963 fik "Støv for alle pengene" premiere.

Også her medvirkede Henning og Beatrice Palner som hr. og fru Svendsen.

Læs mere om: