Første glimt af ny The Crown: Gemmer på hints om handlingen
Det har længe været kendt, at den sjette og sidste sæson af ”The Crown” er på vej.
For få uger siden kunne Netflix løfte sløret for en række billeder fra den nye sæson, og nu er der igen nyt fra streamingtjenesten.
Den første officielle trailer til del 1 af ”The Crown” er afsløret.
Traileren, der nærmest kun viser prinsesse Diana, som spilles af Elizabeth Debicki, løfter lidt af sløret for, hvad handlingen gemmer på.
Først og fremmest får seerne et indtryk af, at prinsesse Diana er meget i fokus i del 1.
Det uddybes, at serien følger den sommer, hvor de fraskilte prins Charles og prinsesse Diana holder ferie hver for sig, men hver især med sønnerne William og Harry.
Den følger også romancen mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed fra allerførste færd, hvor hun bliver kurtiseret på en ferie i Sydfrankrig.
Samtidig får hendes sønner smag for det gode liv på luksusyachts.
Derimod holder prins Charles til på Balmoral, som står i stor kontrast til prinsesse Dianas mere udsvævende ferie. Det sammenlignes naturligt i pressen.
Men da prinsesse Diana tager et smut til Paris, bliver pressens interesse skæbnesvanger.
Hun og kæresten Dodi Fayed dør i en trafikulykke, og det sender offentligheden i sorg, mens chokbølger går gennem paladset.
Den første del af den nye sæson af ”The Crown” har premiere den 16. november.