27. okt. 2023
Af Christinna Braun

Tog anderledes valg med Vild med dans-løn: Det valgte Klaus Bondam at bruge pengene på

Klaus Bondam dansede med Soffie Dalsgaard i den første sæson af "Vild med dans". Her er de tilbage i studiet - som gæster - i 2022.
Klaus Bondam dansede med Soffie Dalsgaard i den første sæson af "Vild med dans". Her er de tilbage i studiet - som gæster - i 2022.
Foto: Hanne Juul
Klaus Bondam deltog i ”Vild med dans” i den allerførste sæson.

Da det populære program ”Vild med dans” havde sin debut på dansk tv i 2005, var Radikale Venstres politiker Klaus Bondam en af de modige dansere.

I den første sæson var de seks nydansere, og Klaus Bondam kom på en flot tredjeplads med sin dansepartner, Soffie Dalsgaard.

Den løn, Klaus Bondam fik for at deltage i programmet, beholdt han dog ikke selv.

Det har Nordjyske tidligere beskrevet, hvor Klaus Bondam forklarer, at han donerede pengene til velgørenhed.

- Jeg aftalte med produktionsselskabet, at de overførte mit honorar til AIDS-fondet. Så vidt jeg husker, var det cirka 50.000 kroner. Jeg valgte den måde for ikke personligt at have noget at gøre med et eventuelt honorar, som jeg ikke ønskede at modtage. Jeg syntes, det var ideelt at lade producenten støtte et velgørende formål, sagde Klaus Bondam til metroexpress ifølge artiklen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-27/sh-00026656.jpg
Klaus Bondam og Soffie Dalsgaard i den første sæson af "Vild med dans".
Foto: Claus Poulsen

Det var skuespiller Mia Lyhne, der vandt den første sæson af ”Vild med dans” med sin dansepartner, Thomas Evers Poulsen.

Læs mere om alle parrene i ”Vild med dans” gennem årene herunder.

Klaus Bondam har efter sin politikerkarriere været direktør på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles fra 2011-2014. Fra 2014-2022 var han direktør i Cyklistforbundet.

Læs mere om: