Kronprinsesse Mary bekymret over knuste hjerter
Kronprinsesse Mary var for nylig i USA, hvor hun holdt hovedtalen til konferencen World Anti-Bullying Forum i North Carolina.
Forskere og praktikere fra hele verden var samlet til konferencen for at arbejde sammen for, at ingen børn skal vokse op med mobning.
Kronprinsessen kom i sin tale ind på, at vi alle har brug for en eller flere i vores liv, som viser os opmærksomhed og varme, og samtidig har man også brug for at give det samme til sine omgivelser.
Mary bekymret over knuste hjerter
– Det er derfor, at det knuser et barns hjerte at opleve mobning. Når børn bliver mobbet, mister de fornemmelsen af at høre til, sagde Mary blandt andet i sin tale, og hun havde mere på hjerte.
– Desværre fortsætter mobning med at finde sted i en bekymrende grad. Selv om der er en voksende opmærksomhed om at bekæmpe mobning overalt, er der stadig lang vej at gå, kom det fra kronprinsessen i talen.
Kronprinsessen bad tilhørerne om at være åbne overfor de nye idéer, der blandt andet kommer fra Mary Fonden, som er ekstremt erfarne i arbejdet for at komme mobning til livs.
Kronprinsesse Mary rundede sin tale af med at understrege, at målet er at skabe en inkluderende og tolerant kultur til glæde for alle børn.