Læs også
Matthew Perry er gået bort: Nu deler Venner-kæreste gribende ord
Den triste nyhed om Venner-stjernen Matthew Perrys død har ramt mange hårdt.
Perry døde i sit hjem bare 54 år gammel.
Ét af de mange kendte navne, som hylder Matthew Perry, er Canadas premierminister Justin Trudeau.
Perry, som har canadiske rødder, gik som barn i skole med Trudeau.
I et opslag på det sociale medie X mindes Canadas premierminister Trudeau sin klassekammerat og deres år i skolen.
- Matthew Perrys bortgang er chokerende og trist. Jeg vil aldrig glemme de lege i skolegården, som vi plejede at lege, lyder det blandt andet fra Trudeau, der også takker Perry:
- Tak for grinene, Matthew. Du var elsket – og du vil blive savnet.